Find dit kursus her

Keramikskolen tilbyder undervisning af forskellig varighed og intensitet:

•Dagskole 
•Aften- og weekend-kurser
•Sommer/Vinterskole 

Alle kan deltage, uanset erfaring, blot lysten er stor.
Skolen sigter mod at give deltagerne håndværksmæssig forståelse, så de formår at styrke deres individuelle kunstneriske udtryk.

Dagskolen
Dagskolen er typisk af 6 ugers varighed, med 2 mødegange om ugen. Mandage og torsdage fra kl. 10:00 til kl. 14:00.

For de deltagere der ønsker at komme langt med keramik /form /glasur vil tilmelding til flere 6 ugers forløb, være en fordel og undervisningen vil blive tilrettelagt efter dit forløb.

Dagskolen er studierelevant for dig, der søger videregående uddannelse på fx designskolen eller akademiet.

Er du bare interesseret i keramik er du selvfølgelig også meget velkommen.

Aften- og weekend-kurser
Aftenskolekurserne forløber normalt over 12 uger med start i februar og september.
Der er kurser både mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.

Weekend-kurserne løber typisk over 2 til 4 mødegange.

Sommerkurser
Om sommeren afholdes intensive kurser af 7 dages varighed en glaseringsdag den efterfølgende weekend.

Betaling for materialer
Materialer betales af deltagerne. Hver deltager betaler 500 kr. til underviseren på første mødegang. Eventuelt merforbrug afregnes på sidste mødegang. Bliver materialeforbruget under 500 kr. refunderes beløbet ikke.